Mosul-offensiven

Mosul-offensiven – mere end blot et slag i krigen 

Slaget om Iraks tredjestørste by og Islamisk Stat-højborgen (IS), Mosul, raser i skrivende stund. Knap 100.000 irakiske og kurdiske peshmerga-enheder støttet af nogle hundrede amerikanske rådgivere, der fra jorden blandt andet dirigerer jager- og bombefly, er i færd med at gnave sig igennem byens forstæder – meter for meter, opgang for opgang, bygning for bygning, boligblok for boligblok, gade for gade.

Det er en utaknemmelig opgave irakerne og kurderne står overfor. At indtage en by som Mosul med cirka en million indbyggere er en kompleks militær disciplin, der fordrer kompetente og erfarne infanterienheder. Alene at identificere fjenden blandt civilbefolkningen i den tætte bebyggelse er yderst vanskeligt. At efterfølgende eliminere fjenden kræver en velkoodineret, velkommunikeret og smidig indsats under hensyntagen til et minimalt tab af civile.

Og der er ekstra grund til bekymring hos irakerne og kurderne, for offensiven kommer ikke bag på IS-krigerne. Den har været længe ventet og er forberedt grundigt. De karakteristiske sorte IS-flag er nedtaget fra hustagene for ikke at udgøre tydelige bombemål for de amerikanske jagerfly, IS-krigerne har befæstet sig i bygninger og kampstillinger, de har placeret snipere på taktiske positioner – for eksempel ved byens indfaldsveje, rundkørsler og andre trafikale flaskehalse.

Med stor kreativitet er Mosul desuden plastret til med IED’ere (improviserede sprængladninger) og vejsidebomber. De bliver anbragt i køretøjer, under og omkring vejene, ved indgange til bygninger og militære installationer. Døde dyr – fortrinsvis hunde eller æsler – sprættes op og fyldes med sprængstoffer og placeres herpå i vejkanten, hvilket jeg som jægersoldat har erfaret i hovedstaden, Baghdad. Måske vil der også blive anvendt kemiske våben. IS-krigerne har endvidere udgravet omfattende tunnelsystemer, der kan benyttes som flugtveje, eller når der skal skiftes position under kampene. Endelig vil IS-krigerne med vanlig heroisme givetvis vil benytte civile mænd, kvinder og børn som menneskeskjolde, når de møder modstand.

Den humaintære dimension ved slaget om Mosul er ligeså dyster som den militære. De hævngerrige shiamuslimske militser, der rykker ind i byen blandt de irakiske styrker, er frygtet af den overvejende sunnimuslimske befolkning, der således vil forsøge at flygte fra byen. Mange af dem, som ikke formår det, vil dø i krydsild under kamphandlingerne.

Og når slaget om Mosul er slut om uger eller måneder, venter yderligere problemer. Mange IS-krigere har allerede sendt deres koner og børn til Syrien og Tyrkiet og vil givetvis følge trop blandt flygtningestrømmen på et tidspunkt. Ved en exodus af titusinder af mennesker fra Mosul og videre til Europa er det umuligt at frasortere disse IS krigere. Det bliver – og er allerede – et problem i Europa, der med sine porøse grænser ikke er i stand til effektivt at værne om borgernes sikkerhed.

Kort sagt: Slaget om Mosul bliver langt og blodigt og vil selv efter afslutningen fortsætte på den ene eller anden måde.