Selvmordbomberen – et fejt undermenneske

Selvmordbomberen – et fejt undermenneske

Sidste søndag mistede over 300 mennesker livet – heriblandt tre danske børn – og over 500 blev kvæstet, da islamistiske selvmordsterrorister i koordinerede angreb detonerede deres sprængladninger på en række luksushoteller og katolske kirker i Sri Lanka. Terroristerne havde udset sig såkaldte bløde mål – altså relativt ubeskyttede og tilgængelige lokaliteter fyldt med civile mennesker – idet de hér kunne opnå mest død og ødelæggelse.

Under mine udsendelser som soldat til Irak og Afghanistan var angreb fra selvmordsbombere en daglig trussel. Adskillige gange – ikke mindst da jeg var livvagt i Baghdad – oplevede jeg dem på tæt hold. En enkelt gang på alt for tæt hold, hvor jeg selv nær havde mistet livet. Mine kammerater og jeg frygtede mest af alt selvmordsbomberne, fordi de stort set var umulige at identificere, før det var for sent. Oftest bar han eller hun sprængladningen på kroppen eller skjulte den på en motorcykel eller i en bil og sprang sig selv i luften i en tæt menneskemængde.

Men trods frygten for selvmordsbombere, anerkendte jeg, at det var mit lod som soldat. Jeg var en væbnet kombattant og dermed et oplagt mål for en fjende, der anså mig for at være en del af en besættelsesmagt og i øvrigt repræsentant for alt det, de hadede indædt. Jeg var således en del af krigens spillerregler og slagmarkens kodeks, hvor to væbnede parter udkæmpede en ”fair fight”, der langt hen ad vejen ikke omfattede sagesløse civile.

Men når terroristen slår til mod bløde civile mål, slår min hjerne knuder på sig selv. Når selvmordsbomberen sprænger sig selv i luften ved en morgenbuffet blandt ferieglade børn og teenagere og fredsommelige kirkegængere i Sri Lanka, eller når en galning massakrerer 50 mennesker i New Zealandske moskéer, eller når islamisten likviderer civile på et julemarked i Berlin eller i en lastbil kværner gennem en menneskemængde i Nice, sættes alle moralske spilleregler ud af kraft. Terroristen reducerer herved sig selv til et fejt undermenneske. Han vender menneskeheden ryggen og fornægter lys, håb og liv. Han har opgivet. Han har tabt.

Desværre vil terrorangreb mod civile fortsætte i mange år fremover. Kommende generationer bliver vidner til flere udfald fra terrorister og deres forkvaklede ideologi men kan samtidig finde trøst i, at mørkemændene ultimativt vil tabe.

Således opløftet ønskes du en fortsat god søndag.