Quds-enheden – Irans forlængede og hemmelige arm

Quds-enheden – Irans forlængede og hemmelige arm

Selv de mest nyhedsresistente danskere har formentlig hørt om lederen af den iranske Quds-enhed, General Qassem Soleimani, der blev dræbt af et missil fra en amerikansk drone i Baghdad den 3. januar. Der har herefter været sagt og skrevet nok om generalen, der ganske ufrivilligt blev antændt af den hellige ild, så lad mig i stedet kaste lidt lys over Quds-enheden, han stod i spidsen for.

Det iranske militær er sammenlignet med andre lande i regionen ganske stærkt men ikke stærkt nok til at kunne dominere konventionelle krige. Slet ikke når det gælder deres hovedfjende, USA – ”Den store Satan”. Derfor har iranernes strategi været at føre proxy-krige – krige hvor de i hemmelighed finansierer, udstyrer, træner og leder militser, der i andre lande fører guerilla-krige og terrorvirksomhed på vegne af Iran. Til det formål har de i årtier anvendt Quds-enheden.

I Iran er Quds-enheden kendt som Al-Quds, hvilket på arabisk betyder Jerusalem, og fint underbygger enhedens erklærede mål: At befri Jerusalem fra jøderne og give byen tilbage til araberne. Quds-enheden har tætte bånd til Hizbollah, Hamas, Islamic Jihad og andre terrororganisationer, ligesom den i Irakkrigen fra omkring 2004 bidrog med finansiering og træning af shiamilitser, som kæmpede mod den amerikanskledede koalition, deriblandt Danmark.

Det er fair at sige, at Quds-enheden bærer det direkte ansvar for tabet af en håndfuld udsendte danske soldater i Basra-regionen, hvor iranernes specialitet var avancerede, retningsbestemte vejsidebomber. Selv har jeg oplevet djævelskabet på tætteste hold. Især de cylindriske EFP-sprængladninger (explosively formed projectile), der gennemtrængte kampvogne og pansrede køretøjer som knive i smør, frygtede mine kammerater og jeg, hver gang vi forlod basen.

Quds-enheden er organiseret i underafdelinger, der respektive har fokus på efterretningsindhentning, finansiering, politik, sabotage og specialoperationer. Underafdelingerne er blandt andet engageret i vestlige lande (primært Europa og USA) samt Irak, Afghanistan, Pakistan, Indien, Israel, Libanon, Tyrkiet, Nordafrika og den arabiske halvø.

Ingen ved med sikkerhed, hvor stor Quds-enheden er. Estimater varierer mellem alt fra nogle tusinde til 50.000 personer. Enhedens budget er også hemmeligt og styret direkte af Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei, som nu har overdraget ansvaret for Quds-enheden til general Esmail Qaani, efter Soleimani sluttede sig til sine himmelske skabere.   

Kommer det til at ændre noget for Quds-enhedens strategi? I det lange løb sikkert ikke. Men den nye general gør nok klogt i at plædere for et fornuftigt risikotillæg, når han skal forhandle løn med Ayatollahen.