Terror holder ikke coronafri
Terror holder ikke coronafri
Coronapandemien holder kloden i et jerngreb. Nationer lukker mere eller mindre ned, de fleste af os går i hi på matriklen, og alle drømmer om den dag, hvor alt igen kan blive, som det plejede at være. Men indtil videre gælder det om at udvise samfundssind, disciplin og solidaritet. FN’s generalsekretær António Guterres kørte på den store klinge og udtalte forleden: ”Virussets hærgen illustrerer tåbeligheden af krig. Det er derfor, jeg i dag opfordrer til en øjeblikkelig global våbenhvile i alle verdens hjørner.”
Jeg tillader mig at være sarkastisk og til det sige: ”held og lykke med det”. For mens verden er fokuseret på at bekæmpe coronavirussen, som overbebyrder samfundsstrukturerne – fx sundhedsvæsen og sikkerhedstjenester – er Islamisk Stats (IS) ideologiske kræfter absolut ikke interesseret i føje FN’s generalsekretær.
I IS’s ugentlige nyhedsbrev fra marts måned, Al-Naba (hvilket løseligt oversat betyder ’Afsenderen’), opfordres følgere af terrorbevægelsen verden over til ikke at udvise nåde overfor vantro og frafaldne. Tværtimod skal coronapandemien udnyttes til at bedrive terrorhandlinger de steder og lande, der netop nu er skrøbelige på grund af pandemien. I nyhedsbrevet står der endvidere, at den bedste måde til at ”undgå Guds straf – inklusiv coronavirus – er at adlyde ham ved at udføre ’jihad’ og påføre mest mulig smerte på hans fjender.”
Et tragisk eksempel er fra forrige lørdag i den lille franske by Romans-sur-Isère, hvor en 33-årig sudanesisk immigrant skar halsen over på en familiefar foran dennes kone og barn, hvorpå han fortsatte til en slagterbutik og stak en kunde ihjel og sårede yderligere tre personer. Terroristen blev få minutter senere arresteret af politiet, da han knælende på fortovet bad på arabisk.
I et nyhedsbrev i Al-Naba fra januar rapporterede IS om en virus, der spredte død og panik i Kina. Da Iran kort tid efter også oplevede et udbrud af coronavirus, hoverede IS i et nyt nyhedsbrev og skrev, at det var Guds eksemplariske straf for Irans shiamuslimske afgudsdyrkelse. I de seneste nyhedsbreve har IS så (angiveligt) indset, at virussen ikke skelner mellem hverken religion eller etnicitet men sætter nu sin lid til, at Gud først og fremmest vil straffe vantro befolkninger.
IS’s ignorance og ækle væsen kender ingen grænser, og terrorbevægelsen udgør fortsat en trussel. Ikke mindst i denne tid hvor vi er sårbare. At tro at terror holder coronafri – eller våbenhvile som FN’s generalsekretær udtalte – er naivt.