Du kan lytte til talkshowet hér:
FM og DAB:
Radio Nordjyske
Classic FM
Radio SLR
DIGITAL:
www.dahlpaahack.dk – podcast og streaming.
www.podbean.com
www.mixcloud.com
www.spotify.com
Har du hvad der skal til?
Hvad skal der til? Hvordan skal man træne? Hvilke personlige egenskaber skal man have? Når unge mænd – og kvinder – drømmer om optagelse i Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen, er det oftest spørgsmålene, de stiller mig.
Før jeg svarer, stiller jeg altid følgende kontraspørgsmål: VIL du virkelig være specialstyrkesoldat? Når den spirende specialstyrkeaspirant har tygget lidt på spørgsmålet og afklaret vender tilbage med et rungende JA, forklarer jeg vedkommende følgende: Husk at det ikke er svulstige overarme og store fødder, der er afgørende for at komme igennem nåleøjet. Afgørende er din VILJE. Nedenstående opstiller jeg – indrømmet, noget simplistisk – seks af de efter min mening vigtigste kriterier for at blive optaget i specialstyrkerne.
#1 Træning, træning og træning. Jeg trænede intensivt i fire år, før jeg søgte ind i Jægerkorpset. Med en rygsæk så stor og marginalt lettere som Rundetårn marchtrænede jeg skov- og landevejene tynde. Jeg svømmetrænede i havet om vinteren, trænede orientering under de sværeste forhold og sov i skoven i dagevis for at vænne mig til feltlivet. Om man kan mentaltræne? Ja, det kan man. Havsvømning om vinteren er ikke en fysisk men en mental udfordring.
#2 Attitude. Din attitude som aspirant er vigtigere, end du tror. Instruktørerne er allergiske overfor negative attituder. En negativ attitude trækker et teams moral ned og reducerer dets præstationsevne. Aspiranter, der ikke kan kontrollere attituden under pres, bliver luget væk uden tøven. Jeg advokerer ikke for blind jubeloptimisme men for en positiv og pragmatisk attitude, når man er under intenst pres.
#3 Vær en god kammerat. Aspiranten, der lægger sig i slipstrømmen på sine kammerater og kun tager del i fællesskabet, når instruktørerne er tilstede, vil altid blive gennemskuet og evalueret derefter. Vær derfor altid en god kammerat. Tag aktivt del i fællesskabet. Herved er man en teamplayer, og specialstyrkerne vil kun have teamplayere.
#4 Kvæl horisonten. Lad være med at tænke langsigtet. Fokuser på hvad du er i færd med nu og her, og glem hvad der måtte ske om en time, i nat eller i morgen. Dit mål er fortsat at stå op, når marchen, svømmetesten eller udholdenhedsprøven, du er i færd med, er overstået. Tænk på at overleve til aftensmaden – hvis du da får noget.
#5 Accepter fejl. Du vil uvægerligt begå fejl men lad være med at ærgre dig over dem. Det er fortid og alligevel for sent at rette op på fejlen. Kig i stedet fremad og fokuser på den næste opgave og sørg for ikke at begå samme fejl igen. Instruktørerne vil måle dig netop på evnen til at ryste modgangen af dig.
#6 Giv aldrig op. Uanset hvor udmattet, sulten, kold og forpint du er – lad være med at melde fra. Du har taget en beslutning om at være jægersoldat, frømand eller siriusmand – vær loyal over for den beslutning. Du får intet ud at melde fra ud over at ærgre dig over det resten af livet.
Jeppe i Baronens Seng
Lad os være ærlige: Vore grønlandske venner i det mørke nord er nogle, vi danskere generelt forbinder med Hendes Majestæt Dronningens nytårstaler og med forarmede og alkoholisede skæbner, der strejfer rundt i vore byer. Og det er en skam. Men det kan være, at det er en god ide, at vi begynder at tage Grønland og dets rolle i Rigsfællesskabet alvorligt.
Klimaforandringerne betyder nemlig, at isen smelter i Arktis, hvilket åbner nye handelsruter gennem Det Arktiske Hav og giver adgang til råstoffer og olie i regionen. Det betyder, at Grønland har fået en central rolle i en geostrategisk magtkamp mellem klodens mægtigste nationer – USA, Kina og Rusland. Det betyder igen, at Danmark har en tilsvarende central rolle, idet vi har ansvaret for Grønlands udenrigs-, forsvars og sikkerhedspolitik.
Og som Jeppe i baronens seng har Danmark noget omtumlet og fodslæbende sovet gevaldigt i timen og først nu indset alvoren i Grønlands betydningsfulde rolle i stormagternes magtkamp. Alt imens opruster russerne militært i regionen (senest med Nagurskoye-basen på Franz Josef Land øst for Svalbard), og kineserne forsøger at købe sig til indflydelse i regionen med investeringer i infrastruktur, blandt andet i Grønland. Og USA har med sin orange præsident i spidsen for alvor rettet blikket mod Arktis.
Historisk set har Danmark anset Grønland for at være et ”lavspændingsområde”, og vores militære tilstedeværelse på og omkring øen er symbolsk. Den gæve Siriuspatrulje patruljerer med et par hundeslæder i verdens største nationalpark, søværnet er repræsenteret af fire aldrende inspektionsskibe, og noget luftforsvar er der intet af på den enorme ø. Og fraværet af militær i området vækker bekymring i USA, hvilket var en af grundene til præsident Trump ønskede at besøge Danmark.
Så hvad nu, Danmark? Ja, det er ikke godt at vide. Den nyligt tiltrådte forsvarsminister, Trine Bramsen, har udsendt en pressemeddelelse, hvori hun blandt andet udtaler, at ”regeringen ønsker at fastholde Arktis som et ”lavspændingsområde”” og, at ”vi skal have en tættere og regelmæssig dialog med Grønland og Færøerne om forsvarspolitiske spørgsmål.”
Ja, det er nok en god ide. Lad os se, hvad der sker. Forhåbentligt er Jeppe ved at løsrive sig fra søvnens tåger og er klar til at engagere sig i spillet med de store drenge i klassen.
