Nyheder

Drop selvmedlidenheden

, 0

Drop selvmedlidenheden

Jeg glemmer aldrig den nat. Udmattet og gennemblødt af sved kæmpede jeg mig med over 80 kilo tung udrustning op ad den næsten lodrette klippeside uden sikkerhedsudstyr dybt inde i de fjendtlige, afghanske bjergegne. Fjenden vidste, at mine jægerkammerater og jeg var i området; Chinook-helikopteren, der få timer forinden satte os af på klippen, havde larmet som et damplokomotiv på steorider.   

Mit våben hang frit på brystet i skulderremmen, så jeg kunne bruge mine arme og hænder til at hive og presse mig opad. Med én støvle ad gangen fandt jeg fodfæste og mobiliserede al kraft i hver eneste fiber i mit ben. Mine tynde handsker var flossede af de skarpe klippekanter. Jeg kiggede ned ad klippesiden. At miste balancen her betød den sikre død.

Dette overgik min vildeste fantasi, og pludselig gav helvedet som aspirant til Jægerkorpset mening. Sanseindtryk fra de fire måneders optagelsesprøve for igennem hovedet. Smerte, frygt, uvished og blodsmag i munden. At blive ved selvom kroppen siger nej. Jeg stoppede et øjeblik for at drikke lidt vand, og et par småsten dryssede ned ad klippen forbi mig. I nogle sekunder turde jeg ikke trække vejret. Var det fjenden? Et dyr? Eller klippens luner?

Stående der på klippen var jeg presset til det alleryderste af min fysiske og mentale formåen. Og måske er det nærliggende at antage, at jeg havde lidt ondt af mig selv. Bare en smule. At jeg ynkede mig selv. Men det var ikke tilfældet. Jeg havde på ingen måde ondt af mig selv. År forinden havde jeg taget et aktivt valg om at søge ind i Jægerkorpset. Ingen havde tvunget mig op på den klippe. Jeg var der helt af egen fri vilje.

Hvilket er min pointe med denne klumme: Det nytter ikke at have ondt af sig selv, når det – i mit tilfælde bogstaveligt talt – går op ad bakke. For der kommer ingen og hjælper dig. Livet består af en række mentale flaskehalse. Nogle dage er nemme, andre dage er mindre nemme og enkelte er ad helvedes til. Og når de er ad helvedes til, er der kun en ting at sige: Suck it up!

En klog herre udtrykte det engang meget rammende: ”Selvmedlidenhed er det mest destruktive narkotikum, der kan skaffes uden recept. Det er afhængighedsskabende, giver kortvarig velvære og ødelægger realitetssansen.” Jeg kunne ikke være mere enig.

IMG_4255

Hvad der skal til

, 0

Har du hvad der skal til?
 
Hvad skal der til? Hvordan skal man træne? Hvilke personlige egenskaber skal man have? Når unge mænd – og kvinder – drømmer om optagelse i Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen, er det oftest spørgsmålene, de stiller mig.  
 
Før jeg svarer, stiller jeg altid følgende kontraspørgsmål: VIL du virkelig være specialstyrkesoldat? Når den spirende specialstyrkeaspirant har tygget lidt på spørgsmålet og afklaret vender tilbage med et rungende JA, forklarer jeg vedkommende følgende: Husk at det ikke er svulstige overarme og store fødder, der er afgørende for at komme igennem nåleøjet. Afgørende er din VILJE. Nedenstående opstiller jeg – indrømmet, noget simplistisk – seks af de efter min mening vigtigste kriterier for at blive optaget i specialstyrkerne.
 
#1 Træning, træning og træning. Jeg trænede intensivt i fire år, før jeg søgte ind i Jægerkorpset. Med en rygsæk så stor og marginalt lettere som Rundetårn marchtrænede jeg skov- og landevejene tynde. Jeg svømmetrænede i havet om vinteren, trænede orientering under de sværeste forhold og sov i skoven i dagevis for at vænne mig til feltlivet. Om man kan mentaltræne? Ja, det kan man. Havsvømning om vinteren er ikke en fysisk men en mental udfordring.   
 
#2 Attitude. Din attitude som aspirant er vigtigere, end du tror. Instruktørerne er allergiske overfor negative attituder. En negativ attitude trækker et teams moral ned og reducerer dets præstationsevne. Aspiranter, der ikke kan kontrollere attituden under pres, bliver luget væk uden tøven. Jeg advokerer ikke for blind jubeloptimisme men for en positiv og pragmatisk attitude, når man er under intenst pres.
 
#3 Vær en god kammerat. Aspiranten, der lægger sig i slipstrømmen på sine kammerater og kun tager del i fællesskabet, når instruktørerne er tilstede, vil altid blive gennemskuet og evalueret derefter. Vær derfor altid en god kammerat. Tag aktivt del i fællesskabet. Herved er man en teamplayer, og specialstyrkerne vil kun have teamplayere.
 
#4 Kvæl horisonten. Lad være med at tænke langsigtet. Fokuser på hvad du er i færd med nu og her, og glem hvad der måtte ske om en time, i nat eller i morgen. Dit mål er fortsat at stå op, når marchen, svømmetesten eller udholdenhedsprøven, du er i færd med, er overstået. Tænk på at overleve til aftensmaden – hvis du da får noget.
 
#5 Accepter fejl. Du vil uvægerligt begå fejl men lad være med at ærgre dig over dem. Det er fortid og alligevel for sent at rette op på fejlen. Kig i stedet fremad og fokuser på den næste opgave og sørg for ikke at begå samme fejl igen. Instruktørerne vil måle dig netop på evnen til at ryste modgangen af dig.  
 
#6 Giv aldrig op. Uanset hvor udmattet, sulten, kold og forpint du er – lad være med at melde fra. Du har taget en beslutning om at være jægersoldat, frømand eller siriusmand – vær loyal over for den beslutning. Du får intet ud at melde fra ud over at ærgre dig over det resten af livet.

HAR_DU_HVAD_DER_SKAL_TIL

Jeppe i Baronens Seng

, 0

Jeppe i Baronens Seng

Lad os være ærlige: Vore grønlandske venner i det mørke nord er nogle, vi danskere generelt forbinder med Hendes Majestæt Dronningens nytårstaler og med forarmede og alkoholisede skæbner, der strejfer rundt i vore byer. Og det er en skam. Men det kan være, at det er en god ide, at vi begynder at tage Grønland og dets rolle i Rigsfællesskabet alvorligt.

Klimaforandringerne betyder nemlig, at isen smelter i Arktis, hvilket åbner nye handelsruter gennem Det Arktiske Hav og giver adgang til råstoffer og olie i regionen. Det betyder, at Grønland har fået en central rolle i en geostrategisk magtkamp mellem klodens mægtigste nationer – USA, Kina og Rusland. Det betyder igen, at Danmark har en tilsvarende central rolle, idet vi har ansvaret for Grønlands udenrigs-, forsvars og sikkerhedspolitik. 

Og som Jeppe i baronens seng har Danmark noget omtumlet og fodslæbende sovet gevaldigt i timen og først nu indset alvoren i Grønlands betydningsfulde rolle i stormagternes magtkamp. Alt imens opruster russerne militært i regionen (senest med Nagurskoye-basen på Franz Josef Land øst for Svalbard), og kineserne forsøger at købe sig til indflydelse i regionen med investeringer i infrastruktur, blandt andet i Grønland. Og USA har med sin orange præsident i spidsen for alvor rettet blikket mod Arktis. 

Historisk set har Danmark anset Grønland for at være et ”lavspændingsområde”, og vores militære tilstedeværelse på og omkring øen er symbolsk. Den gæve Siriuspatrulje patruljerer med et par hundeslæder i verdens største nationalpark, søværnet er repræsenteret af fire aldrende inspektionsskibe, og noget luftforsvar er der intet af på den enorme ø. Og fraværet af militær i området vækker bekymring i USA, hvilket var en af grundene til præsident Trump ønskede at besøge Danmark.

Så hvad nu, Danmark? Ja, det er ikke godt at vide. Den nyligt tiltrådte forsvarsminister, Trine Bramsen, har udsendt en pressemeddelelse, hvori hun blandt andet udtaler, at ”regeringen ønsker at fastholde Arktis som et ”lavspændingsområde”” og, at ”vi skal have en tættere og regelmæssig dialog med Grønland og Færøerne om forsvarspolitiske spørgsmål.”

Ja, det er nok en god ide. Lad os se, hvad der sker. Forhåbentligt er Jeppe ved at løsrive sig fra søvnens tåger og er klar til at engagere sig i spillet med de store drenge i klassen.

JEPPE_KLUMME

Jægersoldatens bløde side – hjælper herreløse hunde

, 0

Jægersoldatens bløde side – hjælper herreløse hunde

I tredje sæson af ”Korpset – gjort af det rette stof” havde Thomas Rathsack den benhårde rolle som chefinstruktør, der sender en gruppe frivillige på strabadserende prøvelser for at vise, hvad der kræver for at blive optaget i hærens specialstyrke. Privat kan den 52-årige tidligere jægersoldat dog også opleves i en mere blid og nænsom rolle som den, der gerne vil hjælpe herreløse hunde.

”Jeg har altid haft et svagt punkt for hunde. Når man er sammen med en hund, så er der intet filter og ingen skjulte dagsordener, og de er grundlæggende rare og loyale at være sammen med”, siger ”Korpset”-chefen med den trebenede vovse, Lucy, ved sin side. Hun stammer fra et internat i Egypten, og Thomas har gennem sit netværk på de sociale medier formidlet kontakt til en potentiel kunde, der kunne tænke sig at give vovsen et nyt hjem. Årsagen til, at Lucy kun har tre ben, skyldes, at hun fik en infektion i benet, der krævede amputation. Efterfølgende stak hun af, inden såret var helet, og levede på gaden i tre måneder, indtil hun kom tilbage på internatet.

”Sådanne hunde har ar på sjælen. De lokale kan jo ikke lide hunde. Der bliver lagt gift ud i gaderne, så de dør. De bliver bundet til lygtepæle og efterladt i ørkenen. Der er tale om nogle hårde skæbner, så især den slags hunde gør jeg en særlig indsats for at finde et hjem til i Danmark”, fortsætter den tidligere jægersoldat.

For to år siden døde hans egen hund, som han fandt under sin udsendelse til Afghanistan i 2001. ”Her fandt jeg en lille hundehvalp på gaden, og hun var min trofaste følgesvend, indtil hun døde. Bagefter besluttede jeg mig for, at jeg ville have et par år, hvor jeg ikke skulle disponere mit liv på hundenes præmisser. Det har jeg nemlig en tendens til. Så derfor nøjes jeg med at låne mig frem hos ejerne af de herreløse hunde, jeg har formidlet kontakten til.”

 

IMG_0100

Surstråleren

, 0

Surstråleren

Kender du typen fra din arbejdsplads? Brokkehovedet, der konstant lufter sin selvmedlidenhed og utilfredshed, og bevidst deltager i diskussionerne for at kuldsejle dem, mens du eller kollegaerne hverken kan eller orker at lukke ned for vedkommendes giftigheder.

Det gør jeg. Da jeg i forsvaret bestred jobfunktioner udenfor Jægerkorpset samt i civile organisationer, oplevede jeg den såkaldte ”surstråler”. Vedkommende er destruktiv for arbejdspladsen. Han eller hun forpester arbejdsklimaet og ultimativt hæmmer virksomhedens produktivitet.

Problemet med den negative og vrantne attitude er, at den hurtigt breder sig som gift blandt virksomhedens øvrige medarbejderne, teams og afdelinger. Derfor skal den inddæmmes og elimineres omgående. Men hvordan? Dels gennem en stærk og resolut ledelse og dels fra den enkelte medarbejder, som også deler ansvaret for at løfte virksomhedens moral.

Lad mig tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder. Jægerkorpset står for mig som mønstereksemplet på god arbejdsmoral. Den enkelte jægersoldat deltager passioneret og dedikeret i fællesskabet og opgaveløsningen. Negative attituder og ”surstrålere” sorteres omgående fra, hvis de da overhovedet formår at slippe igennem rekrutterringens tætte filter. En jægersoldat anerkender værdien i den positive og progressive adfærd; er den ikke tilstede bliver det nemlig umådeligt vanskeligt at opretholde det høje og kontinuerlige fagniveau i teamet.

I de 11 år, jeg var jægersoldat, fokuserede jeg primært på to ting for at bidrage til den gode arbejdsmoral. For det første benyttede jeg det, jeg kalder ”den indre uniform”. Det vil sige, at når jeg hver morgen fremtog og iførte mig den ydre uniform, iførte jeg mig samtidig den indre uniform. Med andre ord: jeg tilsluttede mig hundrede procent Jægerkorpsets kultur, kodeks og værdier, indtil jeg efter fyraften satte mig ind i bilen og kørte hjem.

For det andet nulstillede jeg de personlige relationer med mine kollegaer. Jeg havde såvel gode som mindre gode relationer med mine teammedlemmer. Sådan vil det altid være på en arbejdsplads; nogle kollegaer klikker man med – med andre gør man ikke. Men ved at nulstille de personlige (mis-)relationer, tilsidesatte jeg herved mine egne behov, personlige agendaer og sulten efter anerkendelse. Mit personlige bidrag indgik således smidigt og ukompliceret i den fælles indsats, der skulle føre mit team over målstregen.

Således et par fif til dig der eventuelt aspirerer eller endda allerede sorterer under kategorien ”surstråler”. Tænk over dem. Livet bliver meget nemmere, når man ikke surstråler. 

Surstråleren

Alt for Damerne

, 0

Alt for Damerne

Hvad kan gøre dig trodsig?

Når en person moraliserer overfor mig. Når nogen fortæller mig, hvad der er rigtigt og forkort. At tage patent på den gode moral er en tåbelig og enerverende egenskab. 

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

Til Magaluf, Mallorca. Jeg havde sidste år besluttet mig for at rejse i skrivelejr under fredsommelige og varme himmelstrøg med bløde bølgeskvulp og skyggefulde palmer. Jeg havde derfor bestilt to ugers ophold på et (ud fra billederne at dømme) lækkert hotel på Mallorca. Men helt igennem idiotisk havde jeg ikke brugt de få sekunder på Google, der kunne have afsløret, at destinationen – Magaluf – er Mallorcas ultimative party-by. Så det blev til to uger med hårdt pumpende technomusik og overophedede englændere og russere. Gæt selv om jeg fik ro til at skrive min seneste roman. 

ALT_LETTERE

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?

”Jæger – i krig med eliten”.

Er der et karaktertræk, du misunder kvinder for at besidde?

Faktisk ikke. Jeg tror langt hen ad vejen, at det er betydeligt lettere at være en mand. Kvinder forekommer mig emotionelt baseret i alt, hvad de foretager sig – de vil kort sagt gerne være elskelige – hvilket må være meget ressourcekrævende. I modgang tillægger vi mænd ofte ikke modparten eller omverdenen personlige motiver men trækker blot på skuldrene og kigger fremad.    

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

Brug ikke tid på overfladiske og ligegyldige relationer. De fører sjældent noget brugbart med sig og berøver i virkeligheden kun dyrebar tid.

Hvad ville du aldrig give penge for?

Andehjerne, levende myrer og den type mad der serveres på f.eks. Noma. Det er prætentiøst fis i en hornlygte.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?

Nærighed. Der er intet mere sølle. En anden er aversion mod dyr, hvilket er mig ubegribeligt.

Hvad har været dit livs længste minutter?

Den er ikke svær. Jeg var på operation dybt inde i de fjendtligtsindede afghanske bjergegne, da mit team og jeg blev opdaget af Talibanere. Vi havde ingen mulighed for at flygte, før det blev mørkt, idet vi ville være blevet taget til fanget. Så i et kapløb med tiden ventede vi på mørket, mens fjenden samlede sine styrker med henblik på at angribe os. Vi nåede at flygte efter mørkefald, men havde det været en halv time senere,

Hvilken dag har betydet mest i dit liv?

Den dag jeg bestod Jægerkorpsets optagelsesforløb som 23-årig. Mange års hårdt slid havde endelig materialiseret sig i Jægerkorpsets bordeauxrøde baret. Jeg mærkede en vild forløsning og stolthed, jeg ikke har følt siden.

Hvis du kunne vælge frit (levende, døde, kendte som ukendte), hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

Min afdøde hund, Selma.

Fakta (udfyld gerne selv):

Thomas Rathsack er forfatter, foredragsholder og jægersoldat, 52 år. Rathsack er aktuel som chefinstruktør i TV2’s programserie ‘Korpset’ Sæson 3, der vises til sommer. Rathsack udgav i 2009 sin selvbiografi ’Jæger – i krig med eliten’, der har solgt over 250.000 eksemplarer. I 2011 debuterede Rathsack som romanforfatter med ‘Shadow Army’, som er første bind i serien om jægersoldaten, Michael Plessner. I 2013 udgav han ‘Sort Daggry’ og i 2015 seriens tredje bind med titlen ‘Dødemandsbugten’. I 2018 udgav Rathsack seriens fjerde bind, ‘Djævlens Døtre’, og skriver nu på seriens femte bind. Desuden har han skrevet bogen ‘Stærk Under Pres – håndbog i high performance’ i samarbejde med Rune Wåhlin Andersen.

En uhellig alliance

, 0

En uhellig alliance

Det strider imod mine instinkter: At skulle samarbejde med en person, organisation eller bevægelse, hvis menneskesyn og værdier repræsenterer det stik modsatte af mine egne. Det var dog den virkelighed, jeg i 2001 stod overfor, da jeg som humanitær minerydder, var nødsaget til at samarbejde med talibanbevægelsen, der fra 1996-2001 regerede Afghanistan med en jernnæve.

Det var mit ansvar at forestå rydningen af et minefelt på størrelse med fem-seks fodboldbaner i udkanten af byen, hvor de russiske forsvarsstillinger var etableret i løbet af den 10 år lange besættelse i 1980’erne. Mine knap 100 afghanske mineryddere, organiseret i fire teams, arbejdede i 40-50 grades varme iført visir og tung kevlar-beskyttelsesvest med det ekstremt langsommelige rydningsarbejde. Som arkæologer krattede de sig frem i den hårde jordskorpe meter for meter med henblik på at identificere og tilintetgøre panser- og personelminerne, imens afghanske teamledere superviserede dem.

Én af teamlederne var problematisk. Ikke alene krævede han blind loyalitet og underkastelse af sine folk, der frygtede ham, men han var også var loyal overfor talibanbevægelsen.  Jeg havde ikke den luksus at kunne irettesætte endsige fyre manden. Det ville omgående betyde problemer med talibanbevægelsen, der i forvejen var en belastning.

Men situationen var uholdbar og måtte løses. Jeg adresserede således problemet med min afghanske stab, men for at komplicere tingene yderligere var enkelte medlemmer af staben også talibantilhængere, mens andre foragtede dem, hvilket medførte en betændt og anspændt atmosfære.

Jeg valgte mine ord med omhu og fremførte, at vi måtte vægte sikkerheden for minerydderne og, at det nok var på tide at udskifte og forfremme et par af teamlederne for at få friske øjne i minefeltet. Jeg foreslog derfor lidt henkastet, at vi oprettede stillingen som ’Chief Administrative Mechanic’ til teamlederen. Afghanerne elsker svulstige titler, og på papiret var det en forfremmelse. Forslaget gik rent ind. 

I realiteten betød det, at teamlederen skulle sidde på sin flade røv og se vores køretøjer køre ind og ud ad porten, mens de egentlige mekanikere selvstændigt håndterede bilparken. Såvel talibanvenlige som talibanfjendtlige medlemmer af staben nikkede tilfredst. Ingen tabte ansigt, og Taliban blev ikke sure. Og teamlederen blev så begejstret, da jeg overbragte ham nyheden, at han rent faktisk gjorde honnør for mig (hvilket snarere mindede om en ’Mussolini-finte’). Således kan en alliance med ”fjenden” indgås.

UHELLIG_ALLIANCE

Danmark vs. Iran?

, 0

Danmark vs. Iran?

I den seneste måned er flere tankskibe blevet angrebet i Den Persiske Golf, og en dansk fregat er muligvis på vej til området for at beskytte blandt andre handelsskibe fra Danmark, der har verdens femtestørste handelsflåde – større end både USA og Storbritanniens.

Angrebene er ikke alene et regionalt anliggende men et potentielt globalt problem. Hormuz-strædet udgør nemlig indsejlingen til Den Persiske Bugt og er samtidig et knudepunkt for 40 procent af verdens oliehandel.

Det er angiveligt Irans magtfulde revolutionsgarde (IRGC), som USA har på sin liste over terrororganisationer, der står bag angrebene på tankskibene. Og det er en værdig og potent modstander et dansk krigsskib i givet fald stå overfor i Den Persiske Golf.  

Revolutionsgarden er en 150.000 mand stor eliteenhed, som blev oprettet for 40 år siden efter den iranske revolution og består af en hær, flyvevåben og en flåde, hvor sidstnævnte menes at stå bag angrebene mod tankskibene. Men revolutionsgarden er mere end blot en militær enhed. Den er en slags ’stat i staten’ og værner om det iranske regimes ideologiske flamme.

Revolutionsgardens fangarme rækker således langt udover landegrænserne og har stor indflydelse i Mellemøsten. Med sit ballistiske missilarsenal, der ifølge amerikanske kilder tæller hundredvis af missiller, kan iranerne nå mål de fleste steder i regionen, og i 2018 sendte de missiler mod en kurdisk oprørsenhed i det nordlige Irak og Islamisk Stats positioner i Syrien.

Mest bemærkelsesværdigt er dog revolutionsgardens særlige enhed, Quds Force, der estimeres til at bestå af 15.000 medlemmer. Dens formål er at gennemføre hemmelige operationer i udlandet og støtter ikke-statslige aktører i flere lande, blandt andre Hizbollah i Libanon, palæstinensiske Hamas, Islamisk Jihad i Gaza samt shiamilitser i Irak, Syrien og Afghanistan.

Udover ovennævnte militære virkemåder er revolutionsgarden også Irans økonomiske kraftcenter og menes at kontrollere en tredjedel af landets økonomi gennem en række fonde og kapitalselskaber. Blandt andet bygger revolutionsgardens ingeniørdivision veje, dæmninger, bygninger og driver olie- og gasprojekter og forestår endda uddannelsesmæssige- og kulturelle aktiviteter.

Men først og fremmest er det revolutionsgardens flåde, som en dansk fregat i givet fald skal bekymre sig om i Den Persiske Golf. For i militære kredse er der bred enighed om, at iranerne ikke er at kimse ad.         

Iran full

Kinas raslen med sablen – på papiret imponerende

, 0

Kinas raslen med sablen – på papiret imponerende

I de seneste år har Kinas militær (PLA = People’s Liberation Army = Folkets Befrielseshær) undergået en massiv modernisering og ekspansion med det klare formål at udfordre og ultimativt overgå USA som klodens militære supermagt.

På papiret er PLA da også imponerende. Med sine 2.6 millioner mænd og kvinder i uniform samt en halv million reservister og yderligere 619.000 særligt egnede civile, der står klar, såfremt nationen kræver deres tjeneste, er Kina USA klart overlegen (til sammenligning har amerikanerne ”kun” 1.3 millioner mænd og kvinder i aktiv tjeneste).

Men på trods af det overvældende antal soldater, står kineserne overfor flere udfordringer, når det gælder om at udnytte deres militær effektivt. For det første er det en enorm opgave at transportere de mange soldater rundt i Kina, når de med tungt udstyr og materiel (ammunition, køretøjer, artilleri, kampvogne osv.) skal deltage på øvelser og anden træning, idet PLA’s logistik er baseret på landets jernbanenetværk.

Skal kineserne således deltage i en krig, må de hellere håbe på, at der går et tog i retning mod slagmarken. Skal kineserne deltage i krig udenfor landets grænser, bliver logistikken selvsagt en endnu større udfordring. Det betyder, at Kina kun kan involvere sig i lokale krige, hvis de vil de vil indsætte hærstyrker i stort antal.

For det andet savner det kinesiske militær krigserfaring. Som den netop afgåede øverstkommanderende for PLA, General He Lei, udtalte før sin afgang: ”Jeg går snart på pension, og til min store ærgrelse fik jeg aldrig muligheden for at deltage i en krig.” (udtalelsen var ment som, at PLA i nyere tid ikke har fået muligheden for at udvikle sig og blive testet) I modsætning til de fleste vestlige nationer – heriblandt Danmark – der især i løbet af de sidste par årtier har deltaget i krigen mod terror, har PLA altså kun ”leget røvere og soldater” i hjemlandet. 

Det betyder, at selvom Kina har verdens største militær, mangler dets soldater på alle niveauer operativ erfaring – et centralt parameter for at kunne begå sig på slagmarken. Men til trods for ovenstående forbehold om PLA’s militære potens, er der ingen tvivl om, at kineserne er på vej til at blive en global militær nøglespiller. Dog vil der gå en rum tid, før de vil udgøre en reel trussel udenfor egne grænser.   

Klumme_KINA

Load More