Bjørnen Brummer
Da jeg som ung soldat under den kolde krig i de sene 80’ere drog på øvelse var fjendebilledet uomtvisteligt bygget op omkring Warszawa-pagten. Sovjetunionen var den ultimative fjende efterfulgt af Polen og Østtyskland, der med sine landsgangsenheder ville invadere Danmark fra søsiden. Vi trænede til at imødegå invasionen med håbløst forældet udrustning men til gengæld med et ungt og ubekymret sind. Ingen af os troede nemlig for alvor på krigens komme.
Ingen af os kendte ej heller til Warszawa-pagtens gruopvækkende planer, der gik ud på at smide taktiske atombomber over Danmark inden den egentlige invasion. Danmark ville være jævnet med jorden. Byerne ville blive fejet væk af trykbølgerne. Danskerne ville brænde op fra eksplosionerne eller lide en hæslig død som følge af radioaktiv stråling fra de massive støvskyer. Mine kammerater og jeg havde ikke haft en chance.
Efter Sovjetunionens opløsning og den kolde krigs ophør i 1991 har jeg ikke hørt til dem, som er bekymret over den russiske bjørns genopvågning og deraf følgende raslen med sablen. Men det er der måske grund til nu. I hvert fald set med danske øjne. Blot 350 kilometer fra Bornholm ligger den lille russiske enklave, Kaliningrad. Ifølge nye satellitbilleder (fra den kommercielle virksomhed ImageSat International)har det russiske militær hér påbegyndt en modernisering og oprustning af sine styrker, som burde give anledning til panderynken i NATO og ikke mindst i Danmark.
Kaliningrad er på størrelse med en tredjedel af Danmark og har en befolkning på lidt under en million. Enklaven ligger ud til Østersøen klemt inde mellem Litauen og Polen og grænser således ikke direkte op til Rusland. Men kun en strækning på knap 100 kilometer, kaldet Suwalki-bæltet (opkaldt efter den polske by Suwalki), adskiller det russiske territorium fra sin trofaste og loyale allierede, Hviderusland.
Den militære oprustning i Kaliningrad omfatter ikke blot en ny radar og et par vagttårne. Satellitbillederne antyder, at russerne er ved at opføre intet mindre end 40 nye bunkers på et militærområde nær havnebyen Primorsk. Nord herfor etableres desuden en jernbanestrækning til Chkalovsk flybasen, hvor der også installeres et nyt instrumentlandingssystem til brug for flyene i dårligt vejr.
Mest foruroligende er dog, at der til Chernyakhovsk-basen, hvor den russiske 152. Missilbrigade ligger, er leveret Iskander-missiler. De har en rækkevidde på 500 kilometer og kan bære atomsprænghoveder. Andre satellitbilleder viser, at russerne formodentlig er i færd med at opgradere atomvåbenarsenalet i Kaliningrad. Der er ingen beviser herfor, men ifølge organisationen Federation of American Scientists (FAS) lader det til at være tilfældet.
Danske Hans Kristensen, som er leder af FAS’ afdeling for information om atomvåben, har til TV 2 udtalt: ”Det bærer alle tegn på et typisk russisk lager for atomvåben. Den ligner meget samme type atombunker, som vi har set ved deres stillehavsflåde.”
Den russiske præsident Putin og hans forbundsfæller ønsker tilsyneladende ikke alene at opgradere sine atomvåbenarsenaler, men også Ruslands status fra stormagt til supermagt. Om det kommer til at ske, og hvad prisen herfor i givet fald bliver, kan jeg kun gisne om. Blot håber jeg, at kommende generationer ikke skal tynges yderligere af bekymringer for den russiske bjørns brummen.
