Den stakkels admiral
En nations militære kapacitet måles på mange måder. Blandt andet på dens strategiske tyngde og rækkevidde på verdenshavene i kraft af hangarskibe, og her er klodens eneste supermagt, USA, (også) fuldstændig dominerende. Den amerikanske flåde råder over intet mindre end 11 atomdrevne hangarskibe og dertil de ni noget mindre men stadig yderst potente såkaldte amfibiske angrebsskibe.
Et atomdrevent hangarskib har en række fordele. Det har ubegrænset rækkevidde, da det ikke behøver at tanke konventionelt brændstof, det kan relativt hurtigt indsættes overalt på kloden, og det har tilstrækkelig ildkraft til at afskrække selv den mest obsternasigemodstander (et amerikansk hangarskib har cirka 75 jagerfly – det danske flyvevåben råder i alt over cirka 30 jagerfly).
Overfor USA og NATO nævnes Rusland ofte som en militær trussel. Det er der ingen grund til. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i russernes hangarskibe – eller snarere: hangarskib. For russernes ene hangarskib, Admiral Kuznetsov, er en sølle skrotbunke, der snarere udgør en miljømæssig end en militær trussel.
Faktisk er Kuznetsov temmelig pinlig for russerne, der gerne vil være en værdig modvægt til amerikanernes geopolitiske, globale lederskab. Sidste oktober gik der nemlig ild i den tørdok, som skulle reparere det skrantende hangarskib, og en kæmpe kran kollapsede og landede på skibets dæk med store skader til følge.
Den eneste alternative russiske tørdok, som kan anvendes til reparationen, ligger i en fjern, østlig del af landet, hvilket betyder, at stakkels Kuznetsov skal tøffe hele vejen fra Kola Bugten ved Finland til syd Atlanten, videre over det Indiske Ocean og derefter igennem Stillehavet for at nå sin destination. Der er bare ét problem: Skibets skruer blev afmonteret før ulykken, og Kuznetsov kan dermed ikke sejle for egen kraft.
Det efterlader Rusland i følgende dilemma: Skal man lade sig ydmyge og benytte slæbebåde til at trække zombie-hangarskibet igennem verdenshavene til spot og spe og herved styrke den allerede eksisterende vittighed i militære kredse om Admiral Kuznetsov? Eller skal man vælge at ophugge skibet og derved underminere sin militære anseelse ved ikke at have nogle hangarskibe? Det er problematisk dilemma for russerne, hvis militære muskler er en central del af nationens identitet.
Så når snakken falder på Rusland som militær trussel, skal den bestemt ikke ignoreres. Men omvendt skal vi heller ikke få sved på panden. Det er snarere Admiral Kuznetsov, som bør være bekymret for sin skæbne.
