Drop jubeloptimismen

Jeg er ikke tilhænger af overdreven optimisme og hypen omkring ja-hatte. Et problem er et problem, og det forsvinder ikke, blot fordi vi kalder det en udfordring. Et eksempel. Da jeg var jægersoldat, blev mine kammerater og jeg opdaget af Talibankrigere på en klippehylde i Afghanistan. Det var en livstruende situation. Havde jeg blot trukket på skuldrene og udbrudt til mine bekymrede kammerater ”Rolig nu! Det skal nok gå alt sammen, vi skal bare klemme ballerne lidt sammen og tænke på noget rart!” havde jeg ikke gavnet situationen.

Oppe på klippehylden opstod et gevaldigt problem, og det havde været endnu sværere at løse, hvis vi havde camoufleret det med overdrevent optimistiske vendinger. Det er spild af tid at overveje, om et glas er halvtomt eller halvfyldt, for mængden er den samme, uanset hvad du kalder det. Jeg vil hellere have at vide, præcis hvor meget glasset rummer. Problemer findes, og de forsvinder ikke, uanset hvor tykt et røgslør, vi blæser ud over dem.

Der skal være et solidt fundament af sund fornuft og realitetssans under optimismen, hvis den ikke skal ende i selvbedrag og nederlag. Overdreven optimisme er vejen til overdreven selvtillid og dermed unødigt risikable eller direkte forkerte beslutninger, fordi der ikke levnes plads til konstruktiv kritik og objektive analyser. De mange nytårsforsæt, der brydes hvert år, er et andet glimrende eksempel på optimistisk selvovervurdering, der ender med nederlag og skuffelse.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har et problem med sund optimisme. Forskning viser faktisk, at meget optimistiske mennesker lever længere og oplever mindre sygdom. Blandt andet har de formindsket risiko for depression, et styrket immunforsvar og færre sygedage samt færre kredsløbssygdomme og hjerteproblemer. Generelt oplever optimistiske mennesker større velvære og dermed overskud fysisk og psykisk.

Jeg tilstræber personligt at udvise en realistisk og positiv attitude i livets forhold. Det betyder, at jeg forsøger at analysere min situation så objektivt som muligt og derefter arbejder målrettet på at løse de problemer, jeg møder, uden at miste troen på succes. Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at du dropper jubeloptimismen og ja-hatten. Den risikerer bare at blive en narrehat.