Hvad er en helt?
I min tidligere profession, militæret, dyrker man om nogen steder begrebet ”helte”. Historisk set har militæret da også verden over fostret mænd og kvinder, som har udvist mod og handlekraft i en ekstraordinær grad såvel i krigstid som fredstid.
Men hvad er en helt? Wikipedia giver et knastørt bud herpå: ”En helt er en person, der har udøvet en heroisk handling som at sætte livet på spil for at redde andre” (i disse #MeeToo-tider skal det for en god ordens skyld nævnes, at en kvindelig helt benævnes heltinde). Definitionen er dog mere bred og nuanceret, synes jeg.
Helte findes i mange varianter. Oplagte eksempler på heltestatus er nationens sportsfolk som for eksempel fodboldslandsholdet, der i 1992 vandt europamesterskabet, og Bjarne Riis, da han vandt Tour de France eller Caroline Wozniacki, som i år vandt Australian Open i tennis.
Udenfor sportens verden hylder vi også andre personer for særligt bemærkelsesværdige præstationer. Blandt andre kan nævnes den danske astronaut, Andreas Mogensen, og et andet fremragende eksempel – om end mere diffust i danskernes bevidsthed – er frihedskæmperne under anden verdenskrig.
Også den danske kvinde, Anja Ringgren Lovén, der i Nigeria kæmper for at redde børn, som er anklaget for at være hekse, er i min bog en heltinde. Ligesom Lone Dröscher-Nielsens kamp for orangutanger på Borneo efter min mening er en heltegerning. For ikke at nævne den unge hollænder, Boyan Slat, der har dedikeret sit liv til at rense verdenshavene for plasticaffald.
Også i dagligdagen er vi omgivet af helte. Det kan være alt lige fra sygeplejersken, der genopliver en hjertepatient, eller falckredderen, som skærer en familie fri fra en forulykket bil til faren, der med livet som indsats beskytter sin familie fra indbrudstyve.
At bekæmpe eller overvinde en tragedie er også at være en helt. Jeg kender et kræftramt barn, som i en helt ekstrem grad, demonstrerer mod og viljestyrke i sin kamp for at overleve. Jeg kender en soldat, der mistede begge ben, da han trådte på en sprængladning i Afghanistan. Hans ukuelige kamp videre frem i livet er efter min mening en heltegerning.
Så der er mange former for helte. De tiljublede og højt profilerede enere og dagligdagens almindelige mennesker som du og jeg. Fælles for dem alle er, at de på et tidspunkt eller i et tidsrum har udvist en adfærd og taget en eller flere beslutninger, som demonstrerer exceptionelt mod, handlekraft og viljestyrke.
Men væsentligst er efter min mening, at sande helte ikke bevidst søger heltestatussen. De er helte, fordi de på et tidspunkt eller i et tidsrum simpelthen gjorde dét, som de mente, var det rigtige at gøre. De tilsidesatte egne behov, interesser og hensyn til fordel for andre mennesker, dyr, klimaet eller miljøet. De handlede fuldstændig uselvisk.
Afslutningsvis: Nogle mennesker anser mig for at være en helt, fordi jeg i min tidligere profession som jægersoldat var udsendt i krig. Det kvalificerer ikke til at være en helt. Ligesom mine kollegaer passede jeg blot mit arbejde. Hverken mere eller mindre.
