”Intet i verden erstatter vedholdenhed”

Set udefra kan specialstyrkesoldater forekomme overmenneskelige. Som om alle jægersoldater og frømænd er begunstiget med en fysisk og mental kapacitet, der er andre mennesker overlegen. Jeg anerkender – efter 11 år i Jægerkorpset – at der er eksempler på jægere eller frømænd med en helt særlig genetik, men når det kommer til stykket, består specialstyrkerne af ganske almindelige mænd (vi har fortsat en kvinde til gode) – med en ualmindelig vedholdenhed.
 
Og netop vedholdenhed er nøgleordet, når det gælder specialstyrkesoldaternes kendetegn – og i øvrigt det at præstere i livet generelt. Man kan være i besiddelse af nok så meget talent og have nok så stærke intentioner, men er man ikke vedholdende, vil ens drømme, ambitioner og mål fortage sig i horisontens tåger. Som den tidligere amerikanske præsident, Calvin Coolidge, så rammende udtrykte det:
 
”Intet i verden erstatter vedholdenhed. Talent gør det ikke; intet er mere almindeligt end mislykkede mennesker med talent. Genialitet gør det ikke; misforståede genier finder man overalt. Uddannelse gør det ikke; verden er fuld af uddannede tabere. Kun vedholdenhed og beslutsomhed er almægtige.”
 
Som ung var jeg en middelmådig soldat. Mit faglige og fysiske niveau var fornuftigt men ikke prangende. Men jeg ønskede brændende at blive jægersoldat. Derfor trænede, trænede og trænede jeg. Og så jeg trænede noget mere. Jeg var ekstremt vedholdende. Da jeg startede på Jægerkorpsets optagelsesforløb, var jeg blandt 96 håbefulde soldater. Fire måneder senere havde kun otte gennemført. Og jeg var én af dem. Så jeg har lært – på den hårde måde – at et middelmådigt talent kan drive det vidt, såfremt det gødes med den fornødne vedholdenhed.
 
Jeg har nu været forfatter i omkring ni år. Guderne skal vide, at et forfatterskab ikke ”lå til højrebenet”, da jeg begyndte at krydse klinger med prosaen. En i bedste fald middelmådig studentereksamen fra 1985 og efterfølgende en karriere som soldat, fotograf, it-sælger og minerydder dannede ikke just det oplagte afsæt for en karriere som forfatter. Men i skrivende stund har jeg forfattet i alt seks bøger og er på vej med den syvende. Mine romaner sælger fint og anmeldes ligeledes ganske fint. Men svesken på disken; jeg er ingen Hemingway. Som forfatter har jeg endnu masser at lære.
 
Men – hvilket er pointen med denne klumme: Jeg gør mit absolut yderste for at udvikle mig som forfatter. Jeg læser op grammatikken, nørder med plottet, settings, sætningskonstruktionerne og karaktererne og helmer ikke før min pens fulde potentiale er udnyttet (hvordan man så end kommer til den erkendelse). Og ja, jeg har masser af svagheder, men en af mine styrker er, at jeg er en stædig rad. Trods et middelmådigt talent og mentale lussinger – og dem har der været en del af – er jeg i stand til at rejse mig, rette snuden fremad og herefter ikke kigge mig over skulderen. Jeg er vedholdende.
 
Lad således ovenstående være en opfordring til dig, der trisser rundt derude med en ambition, et mål eller en drøm men måske ikke føler, at du er i besiddelse af det fornødne talent: Bare se at komme i gang!