Kalifatet smuldrer
Cirka 40.000 jihadister valfartede i 2014 fra det meste af verden til Syrien og Irak for at melde sig under Islamisk Stats (IS) sorte fane. Anført af kalifatets leder Abu Bakr al Baghdadi kæmpede de for et islamisk verdensherredømme baseret på en perverteret tolkning af Islam og kontrollerede i 2014 et område på over to gange Danmarks størrelse.
Helt forudsigeligt kuldsejlede islamisternes Utopia. Hér på dørtærsklen til 2018 har IS mistet 98 procent af sit territorium, og hovedparten af islamisterne er blevet dræbt under den amerikansk ledede militærkoalition samt den irakiske hærs landoffensiv. Det anslås, at mindre end 1000 IS-krigere fortsat kæmper i kalifatets resterende lommer langs grænsen mellem Syrien og Irak. Kalifatets sidste krampetrækninger er en realitet.
Verden skal fejre kollapset af det terrorbaserede voldsregime. Men det er for tidligt at få armene helt op. Mens det fysiske Kalifat er besejret, lever IS’s ideologi i bedste velgående fortsat verden over – også på hjemlige breddegrader, hvor cirka 125 danske statsborgere har kæmpet for IS. IS er blevet et globalt brand. Således forekommer den militære sejr i Syrien og Irak noget hul.
Kampen mod IS’s ideologi vil i de kommende år udkæmpes på to fronter. For det første udgør de overlevende islamister, som vender hjem til deres hjemlande, et problem. Ingen aner reelt, hvor mange det præcis drejer sig om (ét estimat er et par tusinde), eller hvor de befinder sig, og et fodslæbende og ineffektivt EU med dets porøse, ydre grænser, bidrager ikke ligefrem positivt. Og de hjemvendte islamister er ikke hvem som helst. De har en solid kamperfaring, og mange besidder desuden viden om at fremstille terrorvåben som for eksempel improviserede bomber.
Den anden front, hvorpå kampen mod IS’s ideologi og islamistisk terrorisme i øvrigt vil udkæmpes i de kommende år, er i cyberspace. I stedet for at operere fra store geografiske landområder, hvor islamisterne kan terrorisere befolkninger med frygt og udøve deres voldsregimer, vil de forsøge at udføre terrorangreb mod Vesten via cyberspace. Henset til Vestens militære overlegenhed lader det – desværre – til at være en klog strategi.
Om vores efterretningstjenester og andre sikkerhedstjenester er klar til kampen mod terrorisme i såvel cyberspace som i den fysiske verden, kan jeg kun gisne om. For truslen bør ikke undervurderes.
