Kinas raslen med sablen – på papiret imponerende
I de seneste år har Kinas militær (PLA = People’s Liberation Army = Folkets Befrielseshær) undergået en massiv modernisering og ekspansion med det klare formål at udfordre og ultimativt overgå USA som klodens militære supermagt.
På papiret er PLA da også imponerende. Med sine 2.6 millioner mænd og kvinder i uniform samt en halv million reservister og yderligere 619.000 særligt egnede civile, der står klar, såfremt nationen kræver deres tjeneste, er Kina USA klart overlegen (til sammenligning har amerikanerne ”kun” 1.3 millioner mænd og kvinder i aktiv tjeneste).
Men på trods af det overvældende antal soldater, står kineserne overfor flere udfordringer, når det gælder om at udnytte deres militær effektivt. For det første er det en enorm opgave at transportere de mange soldater rundt i Kina, når de med tungt udstyr og materiel (ammunition, køretøjer, artilleri, kampvogne osv.) skal deltage på øvelser og anden træning, idet PLA’s logistik er baseret på landets jernbanenetværk.
Skal kineserne således deltage i en krig, må de hellere håbe på, at der går et tog i retning mod slagmarken. Skal kineserne deltage i krig udenfor landets grænser, bliver logistikken selvsagt en endnu større udfordring. Det betyder, at Kina kun kan involvere sig i lokale krige, hvis de vil de vil indsætte hærstyrker i stort antal.
For det andet savner det kinesiske militær krigserfaring. Som den netop afgåede øverstkommanderende for PLA, General He Lei, udtalte før sin afgang: ”Jeg går snart på pension, og til min store ærgrelse fik jeg aldrig muligheden for at deltage i en krig.” (udtalelsen var ment som, at PLA i nyere tid ikke har fået muligheden for at udvikle sig og blive testet) I modsætning til de fleste vestlige nationer – heriblandt Danmark – der især i løbet af de sidste par årtier har deltaget i krigen mod terror, har PLA altså kun ”leget røvere og soldater” i hjemlandet.
Det betyder, at selvom Kina har verdens største militær, mangler dets soldater på alle niveauer operativ erfaring – et centralt parameter for at kunne begå sig på slagmarken. Men til trods for ovenstående forbehold om PLA’s militære potens, er der ingen tvivl om, at kineserne er på vej til at blive en global militær nøglespiller. Dog vil der gå en rum tid, før de vil udgøre en reel trussel udenfor egne grænser.