Kinesiske specialstyrker på fremmarch
Kinas militær er i en rivende udvikling. Landets imponerende stående styrke på 2.6 millioner soldater (amerikanernes er på 1.3 millioner) bliver moderniseret, trænet og tunet med henblik på at kunne matche Vestens militær. Det gælder ikke mindst kinesernes specialstyrker. Siden kampen mod terror begyndte i 2001 anført af amerikanerne, har Vestens specialstyrker vist sig som et endog meget effektivt værktøj på slagmarken, hvilket ikke er gået kinesernes næser ram forbi.
De første egentlige kinesiske specialstyrker blev grundlagt i 1990’erne, og op igennem 00’erne fik alle værn – hæren, flåden og flyvevåbnet – deres egne specialstyrker. Med de amerikanske Navy SEAL-enheder som forbillede grundlagde den kinesiske flåde i 2002 specialstyrken ”Jiaolong” (”Vanddragerne”), og flyvevåbnet fulgte efter med ”Leishen” (”Tordenguderne”), en specialstyrke med faldskærmsindsættelse som kernekompetence. Så Folkerepublikkens specialstyrker er i en rivende udvikling.
Kineserne står dog fortsat overfor en grundlæggende udfordring, når det gælder om at udnytte deres militær og herunder specialstyrker effektivt. At transportere de mange soldater rundt i Kina med tungt udstyr og materiel er et logistisk kæmpeprojekt, der fortrinsvis baseres på landets jernbanenetværk.
Såfremt kineserne vil udsende større landstyrker udenfor landets grænser, bliver den logistiske udfordring endnu større. Billedet står i skærende kontrast til amerikanerne, hvis militær i årtier har haft en global rækkevidde.
Men også på dette område rykker kineserne. Deres nyudviklede tunge transportfly, Xi’an Y-20, er sat i masseproduktion og har først og fremmest gavnet specialstyrkerne, der nu kan indsættes som en strategisk kapacitet i stil med amerikanernes specialstyrker.
Duer kinesernes specialstyrker så til noget? Jeg har ingen anelse. Videoer af deres træning, procedurer og udstyr florerer på Internettet, men de emmer af indstuderet koreografi og distance-blænderi. Når det er sagt, har jeg absolut ingen grund til at betvivle kinesernes evne og vilje til at producere specialstyrkemandskab af høj kvalitet. Når Folkerepublikken sætter sig noget for, har den det med at indfri målsætningen.
Men deres specialstyrker har vel ikke nævneværdig krigserfaring, kan man indvende. Jo, de har faktisk nogen. I 2015 blev ”Vanddragerne” indsat i Yemen for at evakuere kinesiske statsborgere fra borgerkrigen, og i 2017 befriede samme enhed et kapret kinesisk fragtskib i Adenbugten.
Men i hvilken grad kinesernes specialstyrker kan sidestilles med sine vestlige søsterenheder, vil kun en egentlig indbyrdes test på slagmarken vise. Lad os ikke håbe, at det scenarie bliver en realitet.
