Q&A om det nye foredrag;
”Rathsack – råt for usødet!”

Hvorfor skal man høre dit nye foredrag?

Hvis man kunne tænke sig at høre et foredrag, hvor den stereotype opfattelse af jægersoldaten udfordres, skal man møde op. Efter at have afholdt hundredvis af foredrag har jeg erfaret, at rigtig mange mennesker opfatter mig som noget af en supermand, for hvem alle problemer og modgang preller af som vand på en gås. Det var såmænd også den forestilling, jeg havde af jægersoldater, indtil jeg selv blev optaget i Jægerkorpset. Ok – jeg anerkender, at vi jægersoldater i mange henseender er nogle hårde hunde og i kraft af mine 11 år som operativ jægersoldat og ikke mindst over to års krigsdeltagelse, er jeg da også i mange henseender besiddelse af en mental robusthed udover det sædvanlige. Men jeg er samtidig også en ganske almindelig mand af kød og blod og er absolut ikke immun overfor hverken modgang eller nederlag såvel privat som professionelt. Og foredraget handler grundlæggende om, hvordan jeg håndterede modgangen og kæmpede videre.

Hvad er det for en modgang, du fortæller om i foredraget?

Jeg fortæller om mange ting. Blandt om en rådvild og ensom ungdom med alt for mange spørgsmål og alt for få svar. Om hvordan det var som 18-årig at opleve min far døende. Hvordan jeg kæmpede for drengedrømmen om at blive jægersoldat trods hovedrysten fra omgivelserne. Om hvordan jeg som voksen mand pludselig konstaterede en total mangel på mål og retning i livet. Om hvordan det var ikke at have noget job og være så fattig, at jeg var nødsaget til at stjæle mad og sove i en garage. Om hvordan det oplevedes, når min arbejdsgiver igennem 16 år – Forsvaret – gjorde alt, hvad den kunne for at få mig i spjældet i 12 år. Jeg fortæller også om pludselig sygdom og den nuværende kamp for mit forfatterskab.

Hvordan du tacklede den modgang, du fortæller om i foredraget?

Det er faktisk den vigtigste pointe med foredraget. Helt konkret fortæller jeg om de ting, tiltag og aktiviteter, jeg foretog mig for at kæmpe videre trods de negative omstændigheder. Og fremfor alt: Hvordan undgik jeg den destruktive selvmedlidenhed, klynk og resignation. Under mine foredrag lægger jeg desuden altid vægt på, at deltagerne afslutningsvis får rig lejlighed for at stille spørgsmål. Især den del af foredraget nyder jeg, for det er særligt hér, at publikum og jeg kommer tæt på hinanden. Og jeg har det princip, at jeg er fuldstændig oprigtig og ærlig under disse spørgeseancer. Publikum betaler for at komme, og de fortjener rent mel ud af posen.

Mere i den private afdeling – hvordan var det fylde 50?

Helt ad helvedes til. Jeg kan ikke se nogle fordele i at fylde et halvt århundrede. Kroppen bliver svagere, skavankerne efter 40 års slid af kroppen begynder for alvor at komme til udtryk i form af gigt, ledsmerter, tiltagende tinnitus ligesom sanserne – især syn og hørelse – svækkes. Men der er jo ikke så meget at rafle om, og jeg får det bedste ud af det. Det betyder, at jeg passer min træning fem gange om ugen, spiser og lever sundt. To positive ting er der dog ved at fylde 50 år. Den ene er, at jeg kan se tilbage på et foreløbigt spændende og indholdsrigt liv, som jeg mener at have udnyttet til fulde. Og jeg satser da på at have 50 års oplevelser mere på menuen. Den anden positive ting ved at blive 50 år er, at jeg er bedøvende ligeglad om, hvad folk måtte tænke og mene om mig.

Og i den private afdeling – du har ikke kone, børn og Berlingo … hvorfor ikke?

Jeg er ikke så god til den form for tilværelse. Grudlæggende ønsker jeg ikke at leve et konventionelt liv. Frihed er for mig allervigtigst. På engelsk ville jeg blive kaldt ”a mental drifter”, på dansk en mental vagabond – hvilket lyder knap så elegant. Og jeg ønsker at leve et enkelt liv baseret på relativt få men betydningsfulde ingredienser. Jeg oplever, at vi mennesker i høj grad komplicerer vores liv. Der bliver lagt lag på lag på lag på tilværelsens indhold. Det er et endeløst ræs med logistik, praktik og halvhjertede arbejds- og parforhold – alt sammen næret af et intenst forventningspres fra omgivelserne. De færreste mennesker når at nyde noget af det og hænger konstant i bremsen. Og inden de ser sig om, er det hele slut. Jeg ønsker ikke at leve sådan.

Når det kommer til spørgsmålet om at reproducere sig, er der for mig to faktorer, som skal være på plads. For det første skal man møde kvinden, med hvem man ønsker at få børn. Det har jeg fortsat til gode. For det andet skal man brændende ønske sig at få børn. Gør man ikke det, er det ikke fair overfor nogen parter – hverken moren til barnet, én selv og slet ikke børnene. Og jeg må være ærlig at sige, at jeg aldrig har haft et brændende ønske om at få børn. Om dette standpunkt gør mig ensom, spørger nogle mennesker? Nej, tværtimod. Jeg ville føle mig ensom, hvis jeg ikke var tro mod mine egne værdier. Og når jeg en sjælden gang imellem føler mig ensom, er det paradoksalt nok fordi, at jeg befinder mig blandt mennesker.

Hvordan ser din dagligdag typisk ud?

Jeg føler mig meget privilegeret ved at kunne sige, at min dagligdag ikke har en fast rød tråd. Den er temmelig uforudsigelig. Og det er præcis sådan jeg vil have den. Mit højeste aktiv i livet er frihed. Det at kunne bestemme hvordan jeg arbejder, hvornår jeg arbejder, og med hvem jeg arbejder, er for mig et fantastisk privilegium. For eksempel ville jeg være en katastrofal bankrådgiver. Ikke nok med at jeg formentlig ville få banken til at styrte i grus grundet min manglende evner for tal, regneark og administrative systemer, men mest af alt fordi jeg ville visne og sygne hen. Jeg duer ikke til den forudsigelige, trygge og fastlåste livsform (en stor tak til de mennesker, som trives under de betingelser) Men når det er sagt, har jeg da enkelte faste ingredienser i hverdagen. Fem-seks gange om ugen træner jeg, og indtil for nyligt havde jeg en hund, som fik to timers motion dagligt. Desuden jeg bruger meget tid på at holde mig orienteret om nyheder i den store verden samt mine sociale medier.

Hvad er det med dig og hunde?

Ha-ha – ja, som du ganske rigtigt antyder, har jeg en svaghed for hunde. Hunde har rene følelser. Der er ingen skjulte agendaer eller interesser. Ingen dikkedarer. De er ekstremt loyale, kærlige og er helt igennem anstændige væsener, i hvis selskab jeg virkelig trives. Siden jeg var barn, har jeg haft det sådan. Om den følelse i virkeligheden er blevet forstærket af mine to års krigsdeltagelse, hvor jeg set menneskeheden udfolde sig fra sin absolut værste side, har nok gjort, at jeg har distanceret mig lidt fra tobenede til fordel for firebenede. Grundlæggende stoler jeg mere på hunde. Jeg er blevet lidt kynisk og skeptisk, når det kommer til mennesker. Vi kan være nogle underlige uforudsigelige og selvcentrerede væsener.

Hvad er den værste modgang, du har oplevet – skandalen som din bog ”Jæger – i krig eliten” omkring din bog?

Nej, absolut ikke. Det var en helt igennem tåbelig og unødvendig sag. Og først og fremmest var det forsvaret som gjorde bogen til en skandale – det var hverken bogen eller undertegnede. Bogen var en hyldest til de bedste 11 år af mit liv, nemlig som operativ soldat i Jægerkorpset. Men der er kun kommet godt ud af den sag for mit vedkommende. Nej, den værste modgang har snarere været de perioder af mit liv, hvor mit indre kompas ikke har været kalibreret. Forstået på den måde, at jeg ikke har anet, hvad meningen med mit liv har været, eller hvor jeg ikke havde nogle drømme eller mål. Det er ekstremt vigtigt for mig at kunne se horisonten – at have et mål at arbejde hen imod. Så bliver jeg inspireret og motiveret. Tilmed er det også virkelig sjovt og spændende at have en målsætning. Og er det ikke det, som livet grundlæggende handler om: At have det sjovt og spændende? Det synes jeg. Og når vi taler om modgang, bliver jeg i denne forbindelse nødt til at nævne tabet af min hund i sommeren 2017. Efter 16 års intenst makkerskab med hende – Selma min afghanske gadehund – føltes tabet nærmest ubærligt, og jeg er fortsat ikke rigtigt kommet mig. Nogle mennesker trækker på smilebåndet og spørger om, jeg ikke blot skal have en ny. Men en hund for mig er ikke blot som en støvsuger, hvor man køber en ny. Nogle mennesker finder mig mærkelig, når de hører disse betragtninger. Men dem om det.

Det er et vanskeligt spørgsmål – men hvad er for dig meningen med livet?

Jeg synes egentlig ikke, at det er et svært spørgsmål. Mit svar er kort og godt: At have det sjovt. Vi mennesker er hver tildelt et lillebitte tidsrum på denne klode, og hvis ikke det gælder om at have det sjovt, ved jeg da ikke, hvad det hele går ud på? For mig gælder det om at få vredet så meget sjov og spænding ud af min tid i denne verden. Jeg har stadig masser af projekter, der skal udleves. For eksempel skal jeg opleve smage egne af verden, som for mig endnu er ukendte. Nepal, Canada og Japan for eksempel. Jeg arbejder også hårdt mod et internationalt gennembrud som forfatter. Det lykkes muligvis aldrig, men jeg har dæleme tænkt at gøre alt, hvad der er muligt for at opnå den drøm.