Ukraines glemte krig
Verdensmesterskaberne i fodbold er en kæmpe propagandasejr for Putins Rusland, der i disse dage viser sig fra sin bedste side for milliarder af fodboldseere verden over. Ro og orden står højt på dagsordenen, så længe turneringen varer, og alverdens medier har linserne rettet mod landet. Det gælder også i det østlige Ukraine, hvor russiske tropper tilsyneladende holder sig nogenlunde på måtten, og lader krigen simre på vågeblus, mens der afholdes VM i fodbold.
Men tag ikke fejl: Der er stadig krig i Ukraine, selv om vi har glemt alt om den, og ingen vestlige politikere eller medier gider at beskæftige sig med den. Krigen udkæmpes på den ene side af den ukrainske stat og på den side anden russisksindede separatister, der støttet af russiske styrker kæmper en indædt kamp for at løsrive regionen Donbas og forene det østlige Ukraine med Rusland, som det skete for naboerne på Krim Halvøen.
I politikernes abstrakte fagsprog betegnes krigen som en lav-intensitets konflikt. Det betyder i praksis, at parterne afholder sig fra storskala bombeangreb og massivt brug af tungt artilleri og kampvogne. Men regionen er ikke desto mindre gennemskåret af gammeldags skyttegrave og minefelter, og mere end 10.000 mennesker er døde i konflikten indtil videre.
Krigen i Ukraine er en kompleks og beskidt affære, som er fristende at ignorere: Ukraine er et land præget af korruption, udtalt nationalisme og alle de andre dårligdomme, som det gamle Sovjetunionen fremavlede. I det østlige Ukraine, hvor krigen raser, bor der flere mennesker med russiske rødder, end der bor ukrainere. De har ingen grund til at elske det fædreland, de fik påtvunget, efter Sovjetunionens fald.
Nynazister og militante nationalister fra hele Europa er strømmet til Ukraine og udgør en frygtet og effektiv del af militserne, der kæmper mod de russiske enheder. På deres hjemmesider kan man læse absurde konspirationsteorier, der udråber Putin til at være den jødiske mastermind i en global zionistisk sammensværgelse.
Det er ikke betryggende at opleve, hvordan den ukrainske regering varmt byder dem velkommen. På de russiske separatisters side er korruptionen og nationalismen mindst lige så udbredt og paranoid. Begge sider begår overgreb og intimiderer uskyldige civile. I baggrunden står Putin og magthaverne i Moskva med en klar strategisk interesse i adgang til Sortehavet gennem Ukraine og et brændende ønske om at genetablere Rusland som en supermagt, verden respekterer og frygter.
Set fra EU og Natos side er Ukraine den måske vigtigste frontstat ind mod Rusland. Invasionsruten til Moskva og det russiske hjerteland går traditionelt hen over de flade ukrainske sletter. Dermed er banen kridtet op, og alle ingredienser til en beskidt krig er til stede.
Da Ukraines præsident Petro Porosjenko besøgte Danmark i april 2017 for at få støtte i kampen mod russerne, udtalte Lars Løkke Rasmussen, at ”Ukraine ikke ville blive glemt”. Siden har vi stort set glemt alt om den krig, men det kan være, at billedet ændrer sig, når VM i fodbold er forbi.
