Verdens 10 bedste eliteenheder
Efter min vurdering er følgende 10 militære eliteenheder verdens bedste. I fagsprog kaldes enhederne SOF-enheder (special operations forces).
1. Delta Force,1st Special Forces Operational Detachment-Delta (US)
Oprettet i 1977
Estimeret antal operatører: cirka 300
Base: Fort Bragg, North Carolina.
Den amerikanske hærs SOF-enhed. Mest kendt for slaget om Mogadishu i 1993, Operation Gothic Serpent (filmatiseret som Black Hawk Down), ogOperation Eagle Claw i 1980, som endte katastrofalt i den iranske ørken før operationen dårligt var begyndt. Har siden oprettelsen været indsat under invasionen af Grenada Panama, 1. og 2. Golfkrig, Afghanistan m.m. Er p.t. givetvis indsat i bl.a. Syrien og Irak i kampen mod Islamisk Stat (IS). Enheden har nærmest uanede mængder ressourcer til sin rådighed og får andre SOF-enheder til at fremstå som en samling fattigrøve. Jægerkorpset har samtrænet med enheden.
2. U.S. Naval Special Warfare Development Group – populært kaldetSEAL Team 6 (US)
Oprettet i 1980
Estimeret antal operatører: 300
Base: Dam Neck Annex, Virginia Beach, Virginia.
SEAL er en forkortelse for ‘Sea, Air, Land’, og Team 6 er den amerikanske flådes ypperste SOF-enhed. Mest kendt for Operation Neptune Spear, hvor Osama bin Laden blev dræbt i Abbottabad, Pakistan, den 2. maj 2011. Operatører fra SEAL Team 6 udførte også den bemærkelsesværdige operation i 2009, hvor de befriede fragtskibet Mærsk Alabama fra somaliske pirater. Enheden rekrutterer typisk fra de øvrige SEAL-teams (1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 10) samt Marinekorpset. Har ligesom Delta force uanede mængder ressourcer til rådighed. Frømandskorpset har samtrænet med SEAL Teams.
3. 22 Special Air Service Regiment (SAS), (UK)
Oprettet i 1941
Estimeret antal operatører: 250
Base: Hereford, Wales.
22. SAS – eller ’Regimentet’ som det blot kaldes – er en klassiker i den militære verden, og stort set alle vestlige specialoperationsstyrker er opbygget med udgangspunkt i SAS’ struktur og uddannelsessystem. Enheden er ikke mindst kendt for gidselbefrielsesoperationen på den iranske ambassade i London i 1980 men har desuden været indsat over det meste af kloden, hvor Storbritannien har strategiske interesser. Operatørerne er blandt verdens allerbedste, men enheden har langt fra de samme ressourcer som sine amerikanske søsterenheder, Delta Force og SEAL. Den britiske flådes specialoperationsstyrke, Special Boat Service (SBS), opererer under samme kommando som SAS, og de to enheder er mere eller mindre identiske.
4. Joint Task Force 2, JTF2 (Canada)
Oprettet i 1993
Estimeret antal operatører: 200
Base: Ottawa
Et lidt ubeskrevet blad men er en verdensklasse SOF-enhed. Har i de forløbne 14 år været særdeles active i Afghanistan, hvor de som én af få udenlandske enheder har fået lov til at operere med Delta Force og SEAL Team 6. Det formodes, at JTF2 p.t. er indsat i Syrien og Irak i kampen mod Islamisk Stat. I Afghanistan i 2002 var Jægerkorpset og Frømandskorpset i samme task force som JTF2 (Task Force K-Bar), blandt under Operation Anaconda.
5. Special Air Service Regiment, SASR (Australien)
Oprettet i 1957
Estimeret antal operatører: 300
Base: Swanbourne, Perth
SASR har en glorværdig historie bag sig med indsættelser i blandt andet Vietnam, Somalia, Øst Timor, Afghanistan og Irak. Under Vietnamkrigen udmærkede SASR sig ved dristige fjernopklaringsoperationer og bagholdsangreb mod Viet Cong, der hurtigt lærte at frygte australierne. På den moderne kampplads er SASR især respekteret for deres mobility-kapacitet (at trænge dybt ind i et fjendtligt område i særlige terrængående køretøjer), som enheden qua Australiens geografi har optimale betingelser for at træne. Jægerkorpsets mobility-kapacitet nyder godt af australiernes erfaring på området og har adskillige gange besøgt australierne.
6. Group for Operational Maneuvering Response, GROM (Polen)
Oprettet i 1990
Estimeret antal operatører: 200
Enheden er et relativt frisk pust på den internationale SOF-scene og er amerikanernes nye europæiske darling. Polakkerne har et højt uddannelsesniveau og er ikke sovset ind i nationalpolitisk fnidder, som de fleste andre europæiske SOF-enheder. Såvel Delta Force som SEAL Team 6 samtræner og udfører operationer med GROM i både Afghanistan og Irak.
7. Korps Commandotroepen, KCT (Holland)
Oprettet i 1942
Estimeret antal operatører: 150
Base: Roosendal
En ung enhed i sin nuævrende form. Først i 1995 blev KCT en professionel SOF-enhed og blev i årene travlt beskæftiget i Bosnien, Kosovo, Makedonien, Elfenbenskysten, Afghanistan og Irak. KCT rekrutterer overvejende fra den hollandske hær men et mindre antal aspiranter søger også ind fra det civile. KCT nyder stor respekt i Jægerkorpset, der jævnligt samtræner med hollænderne.
8. Forsvarets Spesialkommando, FSK (Norge)
Oprettet i 1982
Estimeret antal operatører: 75
Base: Rena leir (100 km nord for Oslo)
Den norske hærs SOF-enhed. Nordmændene nyder stor respekt i det internationale SOF-miljø ikke mindst på grund af deres ekspertise i arktisk krigsførelse samt operationer i bjergrigt terræn, hvor de anses for at være blandt klodens mest kompetente. FSK har siden 2002, hvor enheden indgik i Task Force K-Bar med JGK og FKP, været særdeles aktive i Afghanistan, især i og omkring hovedstaden Kabul. De danske SOF-enheder samtræner kun i beskedent omfang med de norske.
9. Jægerkorpset, JGK (DK)
Oprettet i 1961
Estimeret antal operatører: 50
Base: Flyvestation Ålborg
JGK er den danske hærs SOF-enhed. Under den kolde krig var enheden primært en fjernopklaringsenhed, som i tilfælde af krig mod Warszawapagten, skulle indsættes med faldskærm dybt bag jerntæppet og hér indhente informationer om fjendens troppebevægelser. I den form var JGK blandt verdens allerbedste, hvis ikke denbedste. Efter den kolde krig transformeredes JGK til en moderne SOF-enhed med en bredere opgavevifte, for eksempel antiterroroperationer, gidselbefrielsesoperationer og personbeskyttelse. Indgår i det danske antiterrorberedskab med Politiets Aktionsstyrke og Frømandskorpset. Operatørerne har et højt uddannelsesniveau, men JGK’s svaghed er de knappe organisatoriske ressourcer – for eksempel støttepersonel, skydefaciliter og adgang til helikoptere og fly. JGK rekrutterer kun militært personel, som i langt de fleste tilfælde har gjort tjeneste i hæren.
10. Frømandskorpset, FKP (DK)
Oprettet i 1957
Estimeret antal operatører: 50
Base: Marinestation Kongsøre
FKP er det danske søværns SOF-enhed, hvis speciale er operationer på og under vand. Enheden rekrutterer direkte fra det civile, søværnet og hæren. Ligesom JGK var FKP en fjernopklaringsenhed under den kolde krig og havde primært til formål at indhente informationer om Warszawapagtens troppebevægelser og udstyr. Er idag en moderne SOF-enhed og kan sidestilles med de amerikanske SEAL-teams. FKP indgår i det antiterrorberedskab med Politiets Aktionsstyrke og JGK. Frømændene har et højt uddannelsesniveau, men ligesom JGK lider de under svagheden af knappe organisatoriske ressourcer i forhold til andre SOF-enheder, vi sammenligner os med.
Vurdering: 1-6 håndgranater.
Operativ erfaring*
Operatørernes kvalitet**
Organisatoriske ressourcer***
Score
Delta Force
******
******
******
18
SEAL Team 6
******
*****
******
17
22. SAS
******
*****
****
15
JTF2
*****
*****
****
14
SASR
*****
*****
****
14
GROM
****
****
****
12
KCT
****
****
****
12
FSK
****
****
****
12
JGK
****
****
***
11
FKP
****
****
***
11
* Enhedens operative krigsindsættelser.
** Rekruttering og uddannelsesniveau.
*** For eksempel skydefaciliteter, støttepersonel (efterretningspersonel, uddannelsespersonel og andet stabspersonel, som støtter operatørene), logistik, mulighed for anvendelse helikoptere og fly.