Michael Plessner er tilbage. I seriens fjerde bind, Djævlens Døtre, følger vi ham i en underverden, der fører til en hæsblæsende konfrontation med et østeuropæisk forbrydersyndikat, der bortfører og sælger purunge piger. Som jægersoldat og krigsveteran har Plessner om nogen oplevet krigens gru, men konfronteret med brutale og skruppelløse kriminelle kommer han nu ud i en ultimativ kamp for overlevelse.

Uddrag af Djævlens Døtre.

”Hun mærkede tårer sløre synet, men registrerede dog en bevæ­gelse på gulvet nogle meter foran hende. En rotte. Den pilede forbi, standsede så op i hjørnet og lod til bare at betragte rædslerne, der ud­spillede sig på gulvet. Som om det der foregik, selv i rottens verden, var en ubegribelig form for sadisme og ondskab. Ingen af mændene havde tilsyneladende bemærket den. Hun følte en snert af taknem­melighed over rottens tilstedeværelse. De små sorte øjne, der kiggede på hende, var fyldt med en varme og en nysgerrighed, hun ikke havde oplevet længe. Rotten var det eneste levende væsen, som følte med hende. Det bildte hun sig i hvert fald ind. Hun stirrede på rotten og den på hende.
   Alt skal nok blive godt igen. Du er snart fri igen, lod hun rotten betro sig.                
   Så begyndte det.
   Bag sig anede hun den overvægtige mand stå klar med sit blod­pumpede våben mellem benene. Hun mærkede vægten fra hans tun­ge krop, da han knælede bag hende. De to små sorte øjne i mørket stirrede stadig på hende. Bliv hos mig, tryglede en indre stemme den.
   Hun hørte sig selv klynke.
   Det udviklede sig til et skrig, som hurtigt blev blokereret med en næve, der strammede grebet, hvorpå skriget blev reduceret til en indestængt jammer.
   Andre næver spredte hendes ben.
   Og så gik det op for hende, hvad han sigtede efter.
   Åh Gud, ikke dér.
   Hun skreg.”